Lars Ranthe er så stolt af sin filmaktuelle datter
Rigmor Ranthe, 16, kan lige nu ses i de danske biografer i ”En helt almindelig familie”, hvor hun spiller datter til en transkønnet kvinde (spillet af Mikkel Boe Følsgaard).
”Badehotellet”-stjernen Lars Ranthe er far til Rigmor, og han og hustruen Christine Albeck Børge er ved at flække af stolthed, fortæller de, da BILLED-BLADET møder dem til premieren på ”En helt almindelig familie” i Dagmar Teatret i Københvn.
I fars og mors fodspor
- Vi er meget stolte. Det er fedt, hun går i vores fodspor. Hun er vokset op med det og har haft lyst til at prøve det af. Vi har ikke skubbet på, hun tog selv til casting og fik rollen. Og jeg tror, hun synes, det er skidesjovt. Det er dejligt, hun selv tager initiativ. Det får os bare til at føle, at vi har gjort noget rigtigt her i livet, siger Lars Ranthe.
Se interviewet med Lars og Rigmor øverst i artiklen.