26. feb. 2013
Af af Luise Marie Bekker
Kim Bodnia: Mine børn går i mine fodspor
Kim Bodnia
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Skuespillerens børn er født til at være i underholdningsbranchen.
Kim Bodnia er far til fire børn, der alle har skuespillerinder som mødre. Så det ville ikke undre ham, hvis de gik samme vej som han, siger han i Ekstra Bladet.
- De er jo født ind i den verden. De har fået kunsten ind med modermælken, siger han.
- Min ældste søn, Louis, har planer om at blive skuespiller eller musiker eller begge dele. Han er lige blevet færdig med gymnasiet og har ufatteligt mange talenter, fortæller Kim, der har Louis med skuespillerinden Lotte Andersen.
- Mine to små knægte Charlie og Miles er også helt vilde med at spille teater, og min lille datter Nomi er også en lille skuespillerinde. Hun elsker at synge og danse.
De tre små har Kim med sin forlovede, skuespillerinden Rikke Louise Andersson.