Iben Hjejle brød sammen efter mors død
Den 44-årige skuespiller Iben Hjejle er i dag et godt og sikkert sted i sin tilværelse, men for mange år siden oplevede hun et nervesammenbrud.
Årsagen var, at hun i slutningen af sine tyvere både skulle opleve sin mors død og bruddet med sin søn Williams far i løbet af kort tid.
En dag, hvor hun havde afleveret sin søn, fik Iben Hjejle ganske enkelt et mindre nervesammenbrud, der gjorde det nødvendig for hende at bede om hjælp.
Iben Hjejle gik i terapi
- Derfra reagerede alle, jeg ringede til og ville forklare, at jeg simpelthen havde det SÅ dårlig, meget, meget lidt overraskede – og jeg kunne ikke forstå, hvordan de alle sammen havde kunnet se, hvor det bar hen, siger skuespilleren i et stort interview med modemagasinet IN.
Iben Hjejle valgte at begynde i terapi hos en psykolog, og det betegner hun som et af de bedste tiltag i sit liv, fortæller hun til IN, der er på gaden nu.
I starten af 2013 besluttede hun desuden at holde otte måneders frivillig pause fra arbejdet, for at mærke sig selv, og så har Iben Hjejle fået et større fokus på at være økonomisk uafhængig af andre.