18. maj. 2024
Af Majken Munk

Hvorfor dukkede han op der? Kim Bodnia var pludselig på rød løber i Hollywood

Kim Bodnia
Kim Bodnia
Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix
Det er en sjældenhed, at Kim Bodnia dukker op på røde løbere i Danmark. For nylig var han pludselig på en rød løber i Hollywood.

Skuespilleren Kim Bodnia slog for alvor sit navn fast i Danmark i 1990’erne.

Her medvirkede han i klassikere som ”Pusher”, ”Nattevagten” og ”I Kina spiser de hunde”.

Men de seneste mange år har han ikke været at se i danske produktioner indtil han for nylig medvirkede i ”Nattevagten 2”.

Det var hans første danske produktion i ni år.

I mellemtid har han efterhånden skaffet sig en række udenlandske roller blandt andet i den britiske serie ”Killing Eve” og Netflix-serien ”The Witcher”.

Den danske skuespiller er som oftest ikke den mest hyppige gænger på den røde løber.

Men torsdag dukkede han op til en premiere i Hollywood.

Kim Bodnia var blandt de mange stjerner, der var på den røde løber i anledningen af Los Angeles-premieren på Disney-filmen ”Young Woman and the Sea”.

Skuespiller Kim Bodnia til premieren på Disneys film "Young Woman and the Sea" i Hollywood.
Skuespiller Kim Bodnia til premieren på Disneys film "Young Woman and the Sea" i Hollywood.
Foto: Frederic J. Brown / AFP/ Ritzau Scanpix

Filmen handler om Gertrude Ederle, der var olympisk svømmer med en guldmedalje fra OL i 1924.

Nærmere bestemt tager den udgangspunkt i hendes rekord som den første kvinde, der har svømmet 21 mil over den Engelske Kanal.

Selv om det er overraskende at se Kim Bodnia på en rød løber, var det ikke så overraskende, at det netop var til denne filmpremiere.

Ifølge IMDB spiller han Gertrud Ederles far Henry Ederle i filmen, der kan ses på Disney+, når den får premiere 31. maj 2024.

Læs mere om: