Hun spillede Kirsten i Det store løb: Her er hendes kendte ægtefæller og søn
Grethe Holmer var 28 år gammel, da hun kunne opleves i rollen som Kirsten i Morten Korch-filmen ”Det store løb” fra 1952.
Her spillede hun sammen med datidens helt store stjerne, nemlig Poul Reichhardt i rollen som Niels, der satser på at vinde et stort hestevæddeløb.
Det var dog langt fra den eneste film, som Grethe Holmer medvirkede i. Hun havde gennem sin karriere roller i en lang række film, men også tv-serier.
Hun kunne blandt andet opleves i ”Matador”, ”Landsbyen” og ”Taxa”, og så havde hun hovedrollen i DR-serien ”Pas på mor” fra 1998.
Gift med to skuespillere
Grethe Holmer var dog langt fra den eneste skuespiller i familien. Hun giftede sig i 1942 med skuespiller og instruktør Kai Wilton.
Kai Wilton medvirkede i enkelte danske film, men var mest på teateret. Han var også i en periode chef for Odense Teater.
Her ses Grethe Holmer med ægtemanden Kai Wilton, mens han var chef for Odense Teater.
Grethe Holmer var gift med Kai Wilton indtil hans død i 1980.
Parret fik tre børn sammen, og en af dem er gået i deres fodspor. Det er sønnen Kasper Wilton, 63, som er skuespiller, instruktør og chef for Folketeatret i København.
Privat er Kasper Wilton gift med skuespiller Jeanette Binderup-Schultz.
Her ses Grethe Holmers søn Kasper Wilton ved siden af skuespiller Jesper Lohmann.
Efter at Grethe Holmer mistede sin mand, Kai Wilton, fandt hun kærligheden igen.
I 1996 giftede hun sig med den 18 år yngre skuespiller Benny Poulsen. Parret havde på det tidspunkt været sammen i flere år.
Benny Poulsen var især kendt for at spille digterpræsten Kaj Munk i tv-serien af samme navn fra 1986.
Skuespilleren døde i juli 2004, 61 år gammel.
Hans hustru, skuespilleren Grethe Holmer, døde i oktober 2004, 80 år gammel.
Her ses ægteparret Grethe Holmer og Benny Poulsen sammen.