Flot Oscar-nederlag til dansk film
-Jeg er super stolt over, at være nomineret og ligge så tæt på storfavoritten. Hvis vi taber til "Amour", som er en formidabel film, skal vi feste for at have vundet sølv. Sådan sagde manuskriptforfatter og instruktør, Nikolaj Arcel, da BILLED-BLADET talte med ham, inden den store Oscar-uddeling.
I nat blev det så afsløret, at Nikolaj Arcels "En Kongelig Affære" ikke fik den Oscar for "Bedste ikke engelsk sprogede film", som den var nomineret til. Prisen gik, som forventet, til den østrigske instruktør Michael Haneke for "Amour".
- Jeg synes, det var godt den vandt. det var på en måde rørende og rigtigt. jeg har ingen problemer med at tabe til den, siger Nikolaj Arcel efter uddelingen til eb.dk.
Nikolaj Arcel er på ingen måde en slagen mand. Tvært imod - han fortæller nemlig også, at han helt sikkert vil vende tilbage til Dolby Theatre i Hollywood om to-tre år med en ny Oscar-nomineret film.
Nikolaj Arcel havde sin kæreste, skuespiller, Roslinde Mynster, med til Los Angeles, hvor parret hra boet i et lejet hus, og det har været en stor oplevelse for parret.
- Det er skønt, at Rosalind er med. det er en stor oplevelse at have sammen, fortalte Nikolaj Arcel til BILLED-BLADET, inden det store show.
At gå på den røde løber i Hollywood har også været en stor oplevelse.
-Jeg har set det show på tv 20 gange. det var vildt at gå på den røde løber, fortæller Nikolaj Arcel til eb.dk - og tilføjer:
-Det var faktisk en lille sal. Vi sad tættere på scenen, end jeg havde regnet med.