Esben Dalgaard om sit helbred: Jeg er på toppen
For godt et år siden vendte den modermærkekræft, som Esben Dalgaard tidligere var behandlet og raskmeldt for i 2018, tilbage.
Kræften har spredt sig til vitale organer, men det betyder dog ikke, at kræften ikke kan behandles.
Esben Dalgaard får immunterapi.
Det fjerner ikke canceren, men holder den i skak, fortæller den 46-årige skuespiller til BILLED-BLADET.
– Jeg modtager min behandling månedligt, og det går rigtig godt. Jeg er tæt på toppen! storsmiler han.
Esben Dalgaard: Jeg er ikke terminal
Sygdommen bliver ikke bare holdt nede, den fortager sig også, understreger skuespilleren.
– Heldigvis kan jeg se på scanningsresultaterne, at sygdomsbilledet er faldende. Det er supervigtigt. Sygdommen er uhelbredelig, men den kan holdes i skak – jeg er ikke terminal, og det har jeg ikke været på noget tidspunkt.
Esben er selvfølgelig lykkelig over udviklingen:
– Det er ved at drosle ned – det er dejligt! siger han.