13. nov. 2021
Af Luise Marie Bekker

Downton Abbey: Branson finder lykken

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/123343824_branson_hoved_beskaaret.jpg
Foto: Nick Briggs
Nu sker det, alle har ventet på! "Downton Abbey"s Tom Branson får sin brud. Se videoen her.

Slutningen på "Downton Abbey"-serien var lidt af en skuffelse for Allen Leech, skuespilleren bag den elskede karakter Tom Branson.

Mens mange af de andre karakterer fik deres lykkelige slutninger, fik han ikke helt den tilfredsstillelse.

Det fortalte han til Los Angeles Times i forbindelse med den første "Downton Abbey"-film.

- Jeg følte, at der var meget åbent for ham, hvilket man som skuespiller ikke vil have, når man har spillet sådan en karakter i seks år. Man vil have en slutning, sagde han.

Storslået bryllup i Downton Abbey

I den første film møder Tom Branson stuepigen Lucy Smith, der viser sig også at være datter til baronesse Maud Bagshaw, og der opstår sød musik imellem de to.

Mere sker der dog ikke, men nu ser Tom Branson ud til at få sin lykkelige slutning.

I en ny trailer for den anden film i serien, "Downton Abbey: En ny æra", ser man Tom stå med en brud ved sin side, og hun kunne godt se ud til at være Lucy Smith.

Bedøm selv i videoen:

En forening imellem de to ville i særdeleshed glæde Lady Violet og resten af Crawley-familien, da det ville betyde, at Branson i så tilfælde ville blive forpagteren af Brumpton-ejendommen, som Lucy arver efter Lady Maud.

Men vi må vente med at se, hvad der sker, til filmen har dansk premiere 24. marts i 2022.

Læs mere om: