14. jan. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Die Hard-skurken Alan Rickman død

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/aopd-081683.jpg
All Over Press
Engelske Alan Rickman, der fik sit store gennembrud som den psykopatiske skurk Hans Gruber i filmen Die Hard fra 1988, er død af kræft. Han blev 69 år.

Den engelske skuespiller Alan Rickman er død efter længere tids kræftsygdom.

Det melder britiske medier, der samtidig fortæller, at han på sit dødsleje var omgivet af hustruen Rima Horton og den nærmeste familie.

Dødsfaldet rammer de fleste filmelskere i hjertet, at Rickman er gået bort. Især hvis man er begejstret for actionfilm og var besat af at gå i biografen sidst i 1980'erne, gør det alt for tidlige farvel til Rickman nok mere end almindelig ondt.

Alan Rickman ond mod Bruce Willis

Det var i hvert fald svært at blive andet en dødsensfascineret af den engelske skuespiller, der fik sit store gennembrud som den tyske ærkeskurk Hans Gruber i Bruce Willis-actionfilmen "Die Hard" fra 1988.

Senere markerede Rickman sig stærkt i Harry Potter-serien i en fin rolle som Dr. Snape, og også i de mere følsomme roller gjorde han det fremragende. Blandt andet i kæmpehittet "Love Actually" fra 2003.

Vandt Bafta og Golden Globe

Rickmans fortolkning af Sheriffen af Nottingham i 1991-udgaven af "Robin Hood" indbragte ham filmprisen Bafta Award. En Golden Globe-pris for rollen som Rasputin i miniserien "Dark Servant of Destiny" nåede han også at gøre sig fortjent til i 1997.

Alan Rickman var populær i de fleste kredse. Også i de royale cirkler.

Han var således på gæstelisten, da dronning Elizanbeth sammen med hertuginde Catherine af Cambridge bød skuespillere og kulturpersonligheder indenfor til fest, den såkaldte Actors' Reception, på Buckingham Palace i februar 2014.

Rickman var samme år også til åbning af en portrætudstilling i London på National Portrait Gallery sammen med blandt andre hertuginde Catherine af Cambridge.

Se billeder fra Alan Rickmans karriere i galleriet her:

GALLERI: Alan Rickman

Læs mere om: