3. jun. 2024
Af Luise Marie Bekker

Dét havde Claes Bang aldrig regnet med: Jeg er ovenud lykkelig

Claes Bang.
Claes Bang.
Foto: Mikael Rieck
Claes Bang har fået en have, der giver ham en lykke, han aldrig havde drømt om.

Claes Bang, 57, ser frem til en rolig sommer.

– Jeg skal holde fri. Jeg er blevet Covid-sommerhusejer som så mange andre. Jeg overvejer at få sådan et skilt, hvorpå der skal brændes ”Covidsminde” eller ”Covidshvile”. For jeg er blevet overdrevet lykkelig for det sommerhus, og jeg skal sidde der og kukkelure! Jeg anede ikke, at det ville være så fedt med den have – jeg er nærmest blevet gartner, smilede han, da han dukkede op til generalforsamling i Skuespillerforeningen af 1879 for at tage imod Erik Mørks Mindelegat.

Claes Bang modtog Erik Mørks Mindelegat.
Claes Bang modtog Erik Mørks Mindelegat.
Foto: Mikael Rieck

Har faderen siddende på skulderen

Han havde aldrig regnet med, at han skulle have en have.

– Jeg er vokset op i endeløse parcelhushaver i min barndom, så da jeg først kunne komme i lejlighed i en storby, tænkte jeg, at det skulle jeg resten af mit liv – have gad jeg i hvert fald ikke. Men nu har jeg fået have i mit sommerhus. Min far var havemand, så jeg har ham siddende på skulderen, og det er hyggeligt: ”Husk nu sur bund til rhododendron!” ”Nåh, ja”. Og det er hyggeligt, for jeg må jo have hørt efter, fortæller Claes om sin far, der gik bort i 2010.

Børnebørnene nyder også godt af sommerhuset. – Elly Rosa på fire år har vi haft meget på besøg, og jeg har bygget en gynge til hende, sagde det stolte bedstefar.

Claes Bang.
Claes Bang.
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: