30. okt. 2015
Af af Ken Richter

Camilla Bendix og Lars Hjortshøj er med i årets julefilm

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/cb-15b-0121476.jpg
Foto: Claus Bonnerup
”Emma & Julemanden” er optaget i Viborg, og det bar også her, at urpremieren fandt sted.

Filmen ”Emma og julemanden” bygger videre på TV 2’s populære julekalendere ”Ludvig & Julemanden” og ”Tvillingerne & Julemanden”, som blev vist i henholdsvis 2011 og 2013.

Der er børn, elverpiger, skurke samt en julemand og hans kone med deres nyfødte nissebarn. I det hele taget er der skabt et eventyrligt univers, hvor de gode og de onde støder sammen, inden det hele ender … Ja, slutningen skal ses i biografen.

Lars Hjortshøj har rollen som julemanden Nicolas, der sammen med sin kone Julie - spillet af Camilla Bendix - er på kanefart og lander på taget af et hus i Viborg. I huset bor 11-årige Emma, som bliver bedste ven med elverdrengen Rod, og de to børn går på jagt efter Elverdronningens frosne hjerte.

Rollerne som Emma og Rod bliver spillet af Sofia Callesen fra Aarhus og Malte Houe fra Mors, og de øvrige medvirkende er blandt andre Mille Dinesen, Rune Tolsgaard, Esben Pretzman, Charlotte Guldberg og Uffe Rørbæk.

Læs mere om: