25. aug. 2013
Af af Dorte Quist
Anne-Grethe Bjarup Riis vandt Tarok-løbet
Anne-Grethe Bjarup Riis
Foto: Birger Storm
Årets Trav Derby stod i år i Taroks lys, og havde for første gang i Derbyets 116 år skiftet navn til "Dansk Tarok Trav Derby 2013" - og anledningen var selvfølgelig den længe ventede film om Tarok, som har premiere til oktober.
Ved Derbyet i Charlottenlund blev der om eftermiddagen kørt et show-løb på én kilometer med hovedrolleskuespillerne samt instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis og produceren Regner Grasten på hver sin sulky - sammen med en professionel travkusk.
Og det blev Anne-Grethe Bjarup Riis, der sammen med den professionelle kusk, Nikolai Andersen, der kom flot og først i mål.
- Det var en sjov oplevelse, og så var det rart at komme ud fra mørkekammeret. Jeg har siddet indenfor hele sommeren og klippet film og lyd. Men det går rigtig godt, og vi er snart færdige, fortalte en glad Anne-Grethe Bjarup Riis.