8. nov. 2021
Af Sofie Nymand

Andreas Jessen i sjov bommert: Kom for sent til premiere

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_1.png
Foto: Ulla Johanne Johansson/TUBA
En kalender-bommert var skyld i, at skuespilleren fik meget travlt lige inden premieren.
I forrige uge var der gallapremiere på kortfilmen ”Mit barn”. Det fandt sted i Imperial, og her var det ikke skuespiller Andreas Jessen, der var først på trapperne til sin egen gallapremiere.

På hans Instagram fortalte stjerneskuespilleren, at han ved en fejl havde skrevet, at han skulle troppe op kl. 12, men premieren begyndte allerede kl. 10. Derfor måtte han tage benene på nakken for at nå åbningsforestillingen.

Trods forsinkelsen ankom han med et stort smil, hvorefter han stillede op foran kameraet og slog opgivende ud med armene over sin kalender-brøler.

Kortfilm med stort spørgsmål

I kortfilmen spiller Andreas Jessen rollen som Frederik, der er kæreste til hovedpersonen Anna, som spilles af Mathilde Arcel Fock. Og på rollelisten findes også Laura Bro og Ella Josephine Lund Nilsson.
https://imgix.billedbladet.dk/mit_barn_-_poster_til_digital.jpg
Foto: David Kahr
Kortfilmen ”Mit barn” handler om at blive forældre, når man er opvokset i en familie, der er præget af alkoholproblemer. Filmen behandler et tungt emne og stiller spørgsmålet om, hvordan man bliver gode forældre, når man ikke selv har en sund forældrerolle at spejle sig i og læne sig op ad.

Inspireret af unges udfordringer

Bag kameraet står Oscarvindende instruktør Anders Walter, og bag filmen står nonprofitorganisationen TUBA, der yder gratis terapi til unge af forældre med alkohol- og stofproblemer.
”Mit barn” er Anders Walters og TUBAs tredje kortfilm om emnet, hvor instruktøren har ladet sig inspirere af de udfordringer, de unge møder.

Læs mere om: