27. apr. 2016
Af Juliane Olsen
Alice i eventyrland hjalp Sofie Gråbøl igennem kræftsygdom
Sofie Gråbøl.
Foto: Birger Storm
Skuespiller Sofie Gråbøl fik konstateret brystkræft tilbage i 2012, og et helt særligt eventyr hjalp hende igennem forløbet
Den 47-årige skuespiller Sofie Gråbøl blev ramt af lynet, da hun tilbage i 2012 fik konstateret brystkræft. I programmet ”Kunstens skjulte kræfter”, der bliver sendt på DR K tirsdag aften, fortæller hun, hvordan fortællingen ”Alice i eventyrland” hjalp hende. - Jeg følte, at den har ligget et sted nede i mig i alle de 40 år, siger Sofie Gråbøl i klippet. LÆS MERE: Sofie Gråbøl og Lars Mikkelsen vender hjem
Sofie Gråbøl fik støtte
Hun beskriver sit kræftforløb som den passage i eventyret, hvor Alice falder ned i et hul, da hun følger efter en kanin. Kaninen siger, at den kommer for sent, og da Alice sætter efter den, falder hun pludselig ned i ingenting. Kræften havde sat Sofie Gråbøl i en situation, hvor hun manglede sprog og erfaring, men ”Alice i eventyrland” var med til at fylde hullet ud.Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!
Sofie Gråbøl erklæret rask Da hun i sin tid fik beskeden om sin kræftsygdom, gik hun fuldstændig i chok, og først en uge senere delte hun nyheden med sine børn. Sofie Gråbøl blev efterfølgende opereret og gennemgik kemoterapi, men indviede først offentligheden i forløbet i 2013. Hun er nu erklæret rask og er aktuel i filmen ”Der kommer en dag”, der netop har haft premiere i de danske biografer.