31. jan. 2020
Af Laura Dalgård Hansen
95-årige Bent Fabricius-Bjerre: Så travlt har han
Bent Fabricius-Bjerre og Camilla Arndt
Foto: Dan Mariegaard
Alderen er ingen hindring for 95-årige Bent Fabricius-Bjerre, der stadig medvirker i tv-programmer og går til premierer flere gange ugentligt.
I december fyldte Bent Fabricius-Bjerre 95 år, men alligevel har han stadig mange ting at se til i kalenderen.
Bent Fabricius-Bjerres stramme program
Onsdag var det musikalske geni medvært i programmet "Natholdet", som blev optaget om eftermiddagen, og senere på aftenen var han med til premieren på "Klovn The Final" sammen med hustruen Camilla Arndt.
Torsdag aften var han igen at finde på den røde løber, da han var til premiere på musicalen "Dance of the Vampyres".
Gode venner med Casper Christensen
Bent Fabricius-Bjerre har mange gange spillet med i "Klovn", så han var selvfølgelig også i biografen for at se, hvordan det hele sluttede for Frank Hvam og Casper Christensen.
Foto: Dan Mariegaard
95-årige Bent Fabricius-Bjerre hilste på sin gode ven, Casper Christensen, til premieren på "Klovn The Final".