23. dec. 2023
Af Catja Klarskov

En frossen and og sort is på motorvejen: Margrethe Vestager deler sin værste juleaften

Margrethe Vestager. 
Margrethe Vestager.
Foto: Kaspar Wenstrup
Den tidligere politiker Margrethe Vestager er ikke tvivl om, hvilken jul, hun mener, er den værste i mands minde.

Du kender det muligvis fra dit eget liv. Dén juleaften, hvor alt gik galt, og som man stadig mange år efter tænker tilbage på med gru.

Helt så voldsomt beskriver den tidligere politiker Margrethe Vestager, 55, dog ikke sit værste juleminde, om end dagen bestemt ikke gik som planlagt.

Det fortæller hun i et interview med Hjemmet.

– Jeg kan huske en jul, hvor vi skulle køre til mit barndomshjem i Ølgod i Jylland. Vi havde været omkring en gård på Sjælland og hente en økoand, som jeg sad med i skødet, for hele bilen var fuld af gaver, vores tre børn og min mands langrendsski, som lå på tværs gennem bilen, forklarer Margrethe Vestager til mediet og fortsætter:

– Men motorvejen over Fyn frøs til, og jeg sad ti timer i den bil med en frossen and i skødet.

Margrethe Vestager og familien var fanget, da ingen af bilerne kunne fortsætte over Fyn, så længe der var sort is på kørebanen.

Margrethe Vestager er gift med Thomas Jensen, som hun har kendt i over tredive år.

Sammen har parret tre døtre, Maria, Rebecca og Ella, der er født i henholdsvis 1995, 1998 og 2003.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-19/20220803_jsu6113.jpg
Margrethe Vestager med sin mand, Thomas Jensen.
Foto: Jesper

Du kan læse hele artiklen her.

Læs mere om: