1. maj. 2019
Af Christinna Braun

Efter hård kritik: Stjerner forsvarer Helena Christensen

Helena Christensen
Helena Christensen
Foto: REX
Den danske supermodel Helena Christensen kom ud i lidt af et stormvejr, efter hun bar en sort korset-top til en fødselsdag.

Det er ikke til at se, at supermodellen Helena Christensen er fyldt 50, og hun ser altid dejlig ud. Forleden deltog hun i modellen Gigi Hadids fødselsdag, og i den anledning havde Helena Christensen valgt at iføre sig et par smarte denimbukser og en sort korset-top med blonder.

Du er for gammel

Det var dog ikke alle, der syntes om dette outfit. Den tidligere redaktør på det britiske modemagasin Vogue, Alexandra Shulman, skrev i en klumme, at supermodellens outfit ikke passer til hendes alder.

- Jeg er ked af det, Helena Christensen, men du ER for gammel til at bære den, skrev Alexandra Shulman om Helena Christensens sorte korset-top.

Stjerner forsvarer Helena

Dén udtalelse fik flere stjerner til tasterne og udtrykke deres sympati for Helena Christensen.

- Sådan et billigt trick. Hun har ingen ret til at skrive sådan en latterlig artikel. Jeg har kendt dig i 30 år, og uanset hvad du har på, bærer du det med klasse og værdighed! Hold dit hoved højt. Elsker dig altid, skrev supermodellen Naomi Campbell til veninden Helena Christensen.

- Hun skulle skamme sig. Du er en gudinde, skrev modellen Linda Evangelista.

Se Helenas outfit herunder:

https://imgix.billedbladet.dk/rexfeatures_10216559w.jpg
Foto: REX

Læs mere om: