Det havde han ikke set komme: Kæmpe overraskelse til Silas Holst
Han er ikke uvant med at få tildelt priser, men alligevel lykkedes det at overraske 40-årige Silas Holst.
Så glad var han ved Reumertudddelingen sidste år, hvor han fik en Reumert for Årets mandlige hovedrolle i musicalen "Kinky Boots".
Men lige så glad og overrasket blev han, da han forleden åbnede hoveddøren.
Udenfor stod to repræsentanter for Alzheimerforeningen klar med blomster og diplom.
Årets demensven
Silas Holst er nemlig valgt til Årets demensven 2023.
Med den begrundelse, at han som ambassadør gør et kæmpe arbejde for sagen. Blandt andet med sin åbenhed om emnet.
- Jeg er glad og overrasket – og stolt, fortæller den forbløffede Silas Holst i videoen på sin Instramprofil, som BILLED-BLADET har tilladelse til at citere fra.
Mistede sin far
Med udgangspunkt i sin egen far, Benny, som døde for et par måneder siden efter flere års kamp med Alzheimer, har Silas Holst engageret sig at oplyse om sygdommen.
Alligevel kom det helt bag på ham, at han fik prisen.
”Silas er indbegrebet af en Demensven. Han er stået frem åbent og ærligt og med respekt for sin far.
Og har gjort opmærksom på at se mennesket bag sygdommen”, lød nogle af de flotte ord i motivationen for prisen.
Stolt af arbejdet
”Den er jeg stolt af, for den repræsenterer et stykke arbejde, jeg er mægtig stolt af at få lov til at have. At komme ud på vores plejecentre og tale, synge og danse med vores ældre og sprede ordet om demens.
For vi må ikke være bange for at tale om det. Vi skal hjælpe hinanden. Kæmpe tak”, lyder det fra Silas Holst.
Du kan se videoen, hvor Silas bliver overrasket med den fine pris her.