13. nov. 2024
Af Helle Skram de Fries

Dennis Knudsen bekymret: Jeg når måske ikke begravelsen

Dennis Knudsen.
Dennis Knudsen.
Foto: Martin Høien.
Den 61-årige frisør og makeupartist frygter, at han ikke når hjem til begravelsen af veninden Susse Wolds mand.

Det ramte Dennis Knudsen hårdt, da han tirsdag 12. november fik den triste besked, at Susse Wold har mistet sin elskede mand, Bent Mejding.

Dennis Knudsen har kendt både Susse Wold og Bent Mejding i mange år gennem sit virke som makeupartist og stylist for skuespillerparret i diverse film.

Susse Wold og Bent Mejding.
Susse Wold og Bent Mejding.
Foto: Dan Mariegaard.

- Det gør mig virkelig ondt, og nu er jeg også bekymret for, om jeg får mulighed for at deltage i begravelsen, fortalte Dennis Knudsen til BILLED-BLADET tirsdag aften.

Kendte hinanden privat

Dennis Knudsen rejser nemlig til Thailand onsdag 13. november og er væk en uge.

- Så hvis det sidste farvel bliver i den uge kan jeg jo ikke være til stede, lød det fra Dennis Knudsen.

Udover den arbejdsrelaterede forbindelse til Susse Wold og Bent Mejding kender Dennis Knudsen også ægteparret privat.

Her er Susse Wold og Dennis Knudsen i 2020 ved åbningen mødt op til åbningen af "House of Dennis Knudsen".

Susse Wold og Dennis Knudsen.
Susse Wold og Dennis Knudsen.
Foto: Thomas Laursen.

Så med Bent Mejdings bortgang har han også mistet en ven.

Derfor håber han naturligvis, at han kan være med og støtte sin veninde ved det svære farvel til hendes elskede Bent.

- Hvis jeg ikke kan være der, sender jeg en stor buket.

Læs mere om: