2. mar. 2024
Af Catja Klarskov

Dejligt billede: De unge mødre-deltager havde alle børnene med på den røde løber

Cellina Martinna. 
Cellina Martinna.
Foto: Mikael Rieck
Celinna Martinna fra ”De unge mødre” havde sine fire bedårende børn med på den røde løber til premieren på animationsfilmen ”Kung Fu Panda 4”.

Du husker muligvis Celinna Martinna fra Kanal 4-programmet ”De unge mødre”.

Dengang danskerne første gang stiftede bekendtskab med den unge mor, skilte hun sig med både familiekollektiv og sin veganske livsstil ud fra mængden.

I dag har Celinna Martinna skabt et univers på Instagram, hvor flere tusinder hver dag følger med i det familieliv, hun lever sammen med sin mand Mikkel og parrets fire bedårende børn.

Netop parrets fire børn er med stor sandsynlighed årsagen til, at familien brugte lørdag formiddag sammen i Fields, hvor animationsfilmen ”Kung Fu Panda 4” havde dansk premiere.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-02/celinna-martinna-.jpeg
Celinna Martinna og Mikkel med deres fire børn, Elliot, Milan, Luca og Haya til premieren på "Kung Fu Panda 4" i Fields.
Foto: Mikael Rieck

Celinna Martinna og Mikkel har sammen sønnerne Elliot, Milan og Luca, og i november sidste år blev endnu et familiemedlem tilføjet til flokken, da parrets datter, Haya, meldte sin ankomst i verden.

Celinna Martinna hjemmeskoler sine børn, ligesom hun fortsat bor i det familiekollektiv, som danskerne for flere år tilbage så hende flytte ind i for rullende kameraer i Kanal 4-programmet ”De unge mødre”.

Sidste afsnit af det ikoniske tv-program ”De unge mødre” rullede over skærmen i oktober 2022 efter mere end 17 år og 600 afsnit.

Læs mere om: