Dejlig nyhed: Oscar fra "Årgang 0" er blevet far
”Årgang 0”-stjernen Oscar Elhauge og hans hustru Nanna Kjærgård er blevet forældre til en lille pige.
Det fortæller Oscar Elhauges mor, Tina Elhauge, på Instagram, hvor hun stolt fortæller, at hun er blevet farmor.
Hun fortæller i opslaget, at hun glæder sig over, at der for første gang kommer en pige til verden i familien, og afslører samtidig, at Oscars lille datter hedder Nora.
Du kan læse hele opslaget her.
Oscar Elhauge og Nanna Kjærgård blev i december gift på Aarhus Rådhus.
Dengang var det også Tina, der kunne afsløre den lykkelige nyhed, som fandt sted tre måneder inden fødslen af parrets første barn.
Danske tv-seere kom på fornavn med Oscar Elhauge, da han deltog i ”Årgang 0”, hvor hans lillebror Christian var et af de børn, man kunne følge gennem de første 18 år af deres liv.