12. nov. 2024
Af Helle Skram de Fries

De kendte græder med Susse Wold

Susse Wold.
Susse Wold.
Foto: Hanne Juul.
Kondolencerne myldrer ind til Susse Wold, der har mistet sin elskede Bent.

Som tårer på en kind trimler de medfølende ord ind til Susse Wold på Instagram, hvor hun tirsdag 12. november lidt før kl. 17 skrev den triste besked: ”Min elskede Bent er død af en alvorlig lungebetændelse”.

Skuespiller Bent Mejding blev 87, og Susse Wold skriver også i sit opslag, at Gud har lukket en dør, men at hun venter på, han åbner et vindue.

53 år nåede Susse og Bent at få sammen som ægtepar, og på Instagram strømmer trøstende ord og hjerte-emoji ind til Susse Wold, der nu må undvære sit livs ven.

Her er de i 2022 sammen til premiere på "The Prooducer"2 på Det Ny Teater.

Susse Wold og Bent Mejding.
Susse Wold og Bent Mejding.
Foto: Lars H. Laursen.

Jeg elsker dig mor

”Jeg elsker dig, mor”, skriver Susse Wolds søn, Christian Mørk.

Susse Wold med sin søn Christian Mørk.
Susse Wold med sin søn Christian Mørk.
Foto: Hanne Juul.

TV-værten Mads Steffensen skriver slet og ret ”kondolerer”.

Skuespiller Ellen Hillingsø sender ”mange varme tanker”.

”Kæreste Susse. Det gør mig ondt. Mange tanker til dig. Bent var en god, kærlig og hjælpsom kollega.”, skriver Klaus Bondam.

Skuespiller Solbjørg sender sommerfugle emoji, og fra tv-producer Piv Bernth lyder det:

”Bent bliver savnet - mentor, ven, tennismakker og et generøst menneske. Tak fordi jeg fik den gave at være i din nærhed.”

”Kys lys og kærlige tanker” skriver Peter Frödin., mens Hella Joof skriver:

”Bent passer på dig altid”.

Flere kendte reagerer

Det fortsætter med at strømme ind med reaktioner på Bent Mejdings bortgang til Susse Wold på hendes Instagramprofil.

"Åh nej. Hvor trist at høre. Kondolerer", er ordene fra Jesper Steinmetz, og Chili Klaus alias Klaus Pilgaard skriver:

"Hvor uendeligt trist, kondolerer."

Også skuespiller Anders W. Berthelsen sender trøstende ord:

"Det gør mig virkelig ondt, sender kærlige tanker"", skriver han.

Anders W. Berthelsen.
Anders W. Berthelsen.
Foto: Lars H. Laursen.

Sanger og musiker Thomas Helmig skriver "Kondolerer Susse"".

Thomas Helmig.
Thomas Helmig.
Foto: Thomas Laursen.

Og krimiforfatteren Sara Blædel sender "De kærligste og varmeste tanker"".

Fra tidligere balletmester ved Det Kongelige Teater lyder det:

"Courage kære Susse - kondolerer kærligst din Nikolaj".

Læs mere om: