Dar Salim storroses i USA: Han er fantastisk
Det er ikke kun hjemme i Danmark, at Dar Salims navn er på alles læber. Stjernen roses også til skyerne i USA, hvor hans nye Hollywoodfilm ”The Covenant” netop har haft premiere.
Den danske stjernes præstation hyldes af flere anmeldere, og især det amerikanske medie Variety er begejstrede for ham.
- Dar Salim, den irakiskfødte danske skuespiller, der spiller Ahmed, giver en fantastisk præstation. Han er en af de skuespillere, der kan kommunikere et univers af observationer med et enkelt blik eller et halvt smil, og det er kilden til Ahmeds karismatiske styrke, skriver en anmelder blandt andet.
Dar Salims gode samarbejde med kollegaen Jake Gyllenhaal fremhæves også. De to stjerner fik under optagelserne et stærkt bånd til hinanden, og de er sidenhen blevet venner.
Dar Salim og Jake Gyllenhaal har flere gange i år delt rosende ord om hinanden, og tirsdag delte den danske stjerne endnu et Instagramopslag, hvori han hylder sin amerikanske ven. Det kan du læse mere om i artiklen herunder: