9. feb. 2010
Af af Liz Rørsig

Christiane Schaumburg-Müller får sommerfugle i maven

Christiane Schaumburg-Müller synes, at det er skønt at skifte til en anden stil end den vi er vant til at se hende i. Her er hun i nattøj med Esben Pretzmann ved sin side i TV 2s "Live fra Bremen".
Christiane Schaumburg-Müller synes, at det er skønt at skifte til en anden stil end den vi er vant til at se hende i. Her er hun i nattøj med Esben Pretzmann ved sin side i TV 2s "Live fra Bremen".
Foto: Henrik Ohsten, TV 2
Christiane er glad for udfordringen, der giver hende sommerfugle i maven.

Christiane Schaumburg-Müller er ny på holdet i TV 2's satireshow "Live fra "Bremen". Og hun er glad for udfordringen, der giver hende sommerfugle i maven, inden kameraet kører.

- "Live fra Bremen" er sjovt og udfordrende for mig. Det giver en hel speciel energi at lege med humor og satire, siger Christiane Schaumburg-Müller til BILLED-BLADET om sin medvirken i TV 2-showet. Hun vil gerne yde sit bedste i den nye genre, som hun har kastet sig ud i.

- Udfordringen for mig er, at udsendelsen er live, og jeg får sommerfugle i maven, inden vi går på. Men samtidig elsker jeg, at vi sender direkte, for det er med til at give showet nerve og karisma, fortæller Christiane til BILLED-BLADET.

- Det er fantastisk at få lov at spille forskellige karakterer og lege med sit fag på en anden måde, end når man spiller den samme rolle gennem tre år, fortæller Christiane og henviser til rollen i "2900 Happiness" på TV3.

På fredag medvirker Christiane ikke i "Live fra Bremen", da hun er på en modelopgave i udlandet, men hun lover at vende stærkt tilbage ugen efter.

Læs mere om: