Cecilie Schmeichel holder det stadig hemmeligt – men taler hun over sig her?
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Den seneste tid har Cecilie Schmeichel løftet sløret for, hun er i gang med at stable et hemmeligt projekt på benene.
Det sker i samarbejde med "Vild med dans"-stjernerne Malene Østergaard og Damian Czarnecki – men så stopper oplysningerne også der.
Hvad det nye projekt præcist går ud på, vil samarbejdspartnerne nemlig ikke ud med. Og det er også en hemmelighedsfuld Cecilie Schmeichel, der torsdag aften dukker op på den røde løber i forbindelse med forpremieren på dokumentaren ”Ricardo - verdens bedste træner”.
– Det er stadig hemmeligt, lyder det fra Cecilie Schmeichel til BILLED-BLADET.
Men.. som samtalen skrider frem, kommer der flere detaljer på bordet – og én af dem får BILLED-BLADETs reporter til at bryde ind. For taler hun lige over sig her?
Da snakken falder på, hvornår projektet endeligt afsløres, får Cecilie Schmeichel nemlig nævnt, at der er optagelser i gang:
– Vi skal optage igen i morgen, så jeg håber snart, siger Cecilie Schmeichel.
– Optage.. det lyder spændende, lyder responsen fra BILLED-BLADETs reporter.
Hør hvad Cecilie Schmeichel ellers siger om det hemmelige projekt i videoen øverst i artiklen.