12. mar. 2011
Af af Liz Rørsig
Stasia Hallas skal skilles efter 21 års ægteskab
Stasia Hallas og Steen Andersen
Foto: Birger Storm
Designeren Stasia Hallas, 64, og hendes 14 år yngre mand, Steen Andersen er blevet enige om at gå hver til sit.
- Ja, jeg er ved at blive skilt efter 21 års ægteskab. Vi er desværre vokset fra hinanden, men er heldigvis stadig meget gode venner, fortæller Stasia om det brudte forhold med Steen, der er vild med jagt og blandt andet er fast vært på "Jagtmagasinet" på dk4. Parret har ingen børn sammen, men fra et tidligere forhold har Stasia datteren Carina på 43 år.
- Jeg bliver boende i huset i Hellerup, og jeg har det godt. Min forretning går heldigvis strygende, og jeg har travlt - blandt andet med at designe kjoler til det kommende TV 2 Zulu Awards, siger Stasia.