Erik Brandt på effektiv kur
Erik Brandt har tidligere fortalt, at han tog tyve kilo på, mens han sad ved sin kone Margit Brandts dødsleje. Sorgen var så tung at bære, at trøstespisning hørte dagligdagen til, og det har resulteret i en prangende topmave, som designerkongen nu vil af med. Simpelthen fordi han har lyst til at få den væk, og nå ja, så giver det måske også lidt øget kvindelig interesse, mener han. I følge seoghor.dk forklarer han, at han er en ombejlet herre, men at hans scorechancer vil blive forbedret, hvis han kan smide i omegnen af tyve kilo.
- Jeg er gået i gang med suppekur, og jeg er på vandvognen, fortæller Erik Brandt til bladet, og tilføjer, at han allerede har smidt seks kilo, og at det muligvis også skyldes, at han har fået sig en kostvejleder, der kommer hjemme hos ham i privaten, ligesom han træner hos en personlig træner to gange om ugen.
Designerkongen er ikke sådan et slags menneske, der har tålmodighed til, at der skal gå et år med at tabe ti kilo. Nej, der skal smides tyve kilo på to måneder, og så er det overstået, siger han.