16. mar. 2009
Af af Signe Ravn
Blachman er syg
Thomas Blachman er bukket under for sygdom. Ligesom mange af sangerne i ?X Factor? må han bruge de næste dage på at pleje sig selv, så han kan blive klar til showet fredag.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den skaldede dommer var for dårlig til at møde pressen, og DR håber, at han bliver frisk til showet på fredag.
Thomas Blachman kæmper en personlig kamp forud for fredagens semifinale i X Factor. Samtidig med at han skal have gjort både Sidsel og Mohamed klar til at optræde med hver to sange, der kan få dem i den altafgørende finale, er den karismatiske dommer bukket under for sygdom.
På det ugentlige pressemøde mandag med dommerpanelet dukkede kun Lina Rafn og Remee op.
"Thomas er syg og har feber. Han er så feberramt, at han ikke kunne klare det med en Panodil og på den måde gennemføre pressemødet," oplyser Bo Bech Christensen fra DR og tilføjer: "Nu håber vi bare, at han bliver helt rask til på fredag."