Birthe Kjær reagerer på Ulf Pilgaards dødsfald: Det er ufatteligt
Ulf Pilgaard døde mandag den 28. oktober efter kort tids sygdom. Han blev 83 år.
Hans pludselige død er kommet som et stort chok for mange – heriblandt Birthe Kjær.
Det fortæller hun til B.T.
- Ulf har jo været der altid, og derfor er det jo bare ufatteligt, at han ikke er her mere, fortæller hun til mediet.
Hun fortæller samtidig, at hun husker ham som en "fantastisk sød kammerat og kollega at arbejde med."
Sangerinden fortæller, at hun ikke kendte den folkekære skuespiller privat, men at hun har gode minder fra deres samarbejde gennem tiden.
De arbejdede blandt andet sammen i Cirkusrevyen i 1990.
Siden den triste nyhed om Ulf Pilgaard blev bekræftet, er det strømmet ind med reaktioner fra venner og kolleger.
Man kan læse flere af reaktionerne på Ulf Pilgaards død i BILLED-BLADETs liveblog lige her.