16. maj. 2014
Af Af Niels Burgos

Arcel instruerer ny Jussi Adler-film

Nikolaj Arcel med Rosanlinde Mynster bor fast i Los Angeles. Men snart vender han hjem for at filme "Flaskepost til P".
Nikolaj Arcel med Rosanlinde Mynster bor fast i Los Angeles. Men snart vender han hjem for at filme "Flaskepost til P".
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Annonce
724.000 danskere så den første film om Afdeling Q. Den næste får premiere til efteråret. Og den tredje skal instuereres af et af Danmarks helt hotte filmnavne.

Siden Oscar-nomineringen for "En kongelig affære" har instruktøren Nikolaj Arcel haft en fuld kalender. Sammen med sin smukke hustru, skuespilleren Rosalinde Mynster - kendt fra TV-serien "Badehotellet" - bor han nu fast i Los Angeles, hvor han i øjeblikket er i gang med to film for selskabet Warner Bros. Men nu kommer han hjem for at instruere den tredje film i rækken af filmatiseringer af depopulære Jussi Adler-Olsen-krimier om Afdeling Q. Den kommende film bliver med titlen "Flaskepost fra P":

- Jeg glæder mig helt vildt. Det har været en fest at skrive de to første Afdeling Q-film for min ven, Mikkel Nørgaard, som i øvrigt har forløst dem fremragende, siger Arcel iflg. Ekstra Bladet. Arcel var manuskriptforfatter på de to første film, så han er helt fortrolig med Adler-Olsens univers.

"Fasandræberen", der er nummer to i rækken af filmatiseringer, får premiere til efteråret. Og formentlig næste år følger så Arcels film.

Mere om: