Annemette Krakau: Farvel Kamilla

Beskeden kom som en pil i mit hjerte, da jeg hørte den i søndags. Kun 36 år. Død af kræft. Kamilla Bech Holten. Jeg var i lav septembersol på vej til børnefødselsdag med min søn, og på et splitsekund blev solen væk, og en hel masse tanker fløj gennem mit hoved.

Her på redaktionen har vi kendt til Kamillas tilstand et godt stykke tid. Vi vidste, det stod meget skidt til, og at hun var indlagt på Bispebjerg Hospital. Vi undgik nok lidt at snakke om det, fortrængte de barske realiteter og håbede, der ville indtræffe et mirakel. At Kamilla ville overleve, og at vi på et tidspunkt atter ville opleve hende frisk og rask. Vi håbede pludselig at møde hende til en premiere eller et TV-show. Vi håbede, at vi igen skulle høre hendes karakteristiske smittende latter. Vi håbede at se hende glad, smilende og i fuld vigør med vennerne, sådan som journalister og fotografer kendte hende bedst.

Vi har fulgt Kamilla fra sidelinien siden 1991, sådan som det sker, når et talent springer ud og bliver stjerne i medierne. Vi har skrevet tusindvis af linier om hende, taget tusindvis af billeder af hende og fulgt hende blive danmarksberømt, blive stormende forelsket, blive gift og skilt. Vi har set hende i gallakjoler til kongelige fester, i træningstøj og som julenisse. Vi har set hende med smukke opsatte frisurer, langt løst hår - og med tørklæde om hovedet, da kemoen havde slået til. Vi har fortalt hendes historie.

Nu skrives det sidste kapitel.

Kamilla Bech Holten trak vejret for sidste gang i lørdags kl. 21.30. Hun blev kun 36 år. Det er bare helt forkert! Vores tanker går til hendes familie - og så til dem et sted deroppe, som måske allerede er blevet grebet af hendes glade sind og smittende latter...