Stor lykke hos greve Michael og prinsesse Alexandra
Lykken og glæden er stor på Egeskov Slot. Og greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille og hans prinsesse Alexandra har rigtig god grund til at være ekstra glade og stolte i disse dage.
For tredje år i træk er deres hjem, Egeskov Slot på Fyn blevet kåret som "Danmarks Bedste Attraktion" i en helt speciel og særlig flot kategori.
Egeskov Slot har nemlig fået prædikatet som det mest seværdige slot og historiske bygning i 2020.
Det vækker naturligvis glæde på Egeskov, hvor greven og prinsessen og deres mange ansatte, hvert år arbejder hårdt for at tiltrække mange gæster på Egeskov Slot, både i slotsparken og ved deres succesfulde og veletablerede Heartland-festivel.
Det er mere end 5.000 gæster hos DanCenter og Danland, der har stemt på slottet som bedste attraktion.
- Vi er mere end stolte og taknemmelige for den fine respons, hedder det fra Egeskov.