Prinsesse Alexandra og grev Michael klar til stor fest på Egeskov: Så flot er der pyntet
Der bliver skruet op for magien i vinterferien på Egeskov Slot, hvor prinsesse Alexandra og grev Michael bor.
Alexandra og Michael er helt klar til den store lysfest, LUMINIS, som er en magisk lysoplevelse i haven ved slottet.
Egeskov Slot skriver selv om festen:
”LUMINIS er en sanselig kunstnerisk lysoplevelse, som finder sted på en rute til forskellige haverum på Egeskov. Denne gang kan man opleve det i vinterferien, hvor havens gæsterne skal ud på en ca. 2 km lang gåtur i vintermørket, hvor de undervejs møder smukt og anderledes lys- og lydinstallationer, fra en lang række internationale kunstnere.”
Der vil udover lys også være smukke optrædener fra elever fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense, som vil optræde i og omkring de forskellige lysværker, skriver Egeskov Slot på deres hjemmeside.
På Instagram har prinsesse Alexandra og grev Michael delt flotte billeder af haven, der er pyntet op til fest.
Donerer penge til Ukrainske flygtninge
Alle deltagere i LUMINIS donerer med deres besøg penge til ukrainske flygtninge, står der på slottets hjemmeside.
Der bliver sendt 3 kr. pr gæst til LUMINIS til Dansk Flygtningehjælp, skriver de.
Man kan opleve LUMINIS-lysfestivalen fra 10.-19. februar kl. 16-21.
Egeskov Slot har også selv tænkt på, om der ikke bruges meget strøm til denne lysfestival, men der er svaret klart: Nej.
”Svaret er nej. Vi har naturligvis sørget for at benytte de mest optimale lyskilder og har fokus på mindst muligt energiforbrug. Energiforbruget pr. gæst er under 0.4 kwt.
Faktisk svarer det til, hvad du selv vil sparer i din husstand ved at slukke dit TV i 4 timer og tage ud i mørket og få en magisk oplevelse, sammen med én som du holder af,” skriver Egeskov Slot på deres hjemmeside.
Alexandra og Michaels kærlighed
Prinsesse Alexandra, der er datter af prinsesse Benedikte og prins Richard, blev gift med grev Michael den 18. maj 2019. Parret har kendt hinanden hele livet, men først efter de begge blev skilt fra deres respektive partnere, spirede kærligheden mellem dem.
Prinsesse Alexandra har to børn, komtesse Ingrid og greve Richard, fra sit ægteskab med Greve Jefferson-Friedric von Pfeil und Klein-Ellguth. Greve Michael har fire børn fra to tidligere ægteskaber. Marie-Sophie og Gregers fra ægteskabet med Margrethe Kirketerp-Møller, og Julius og Iselin med Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille.
Se de romantiske billeder af parret i galleriet herunder.