20. sep. 2024
Af Louise Rømer

Nu udtaler komtesserne af Rosenborg sig om dronning Margrethe

Camilla og Josephine af Rosenborg. 
Camilla og Josephine af Rosenborg.
Foto: Hanne Juul
Camilla og Josephine af Rosenborg ønsker dronning Margrethe god bedring.

Torsdag indløb nyheden om, at dronning Margrethe var faldet hjemme på Fredensborg Slot. Hun blev indlagt på Rigshospitalet til observation – fredag ligger hun stadig på sygehuset.

Til DR Nyheder oplyses der fredag formiddag, at dronning Margrethe har tilbragt natten på Rigshospitalet, og at hun fortsat har det godt efter omstændighederne.

Grev Christian af Rosenborgs, der var fætter til dronning Margrethe, to døtre har masser af tiltro til, at dronning Margrethe nok skal komme sig efter sit fald.

Da komtesserne Camilla og Josephine af Rosenborg gæstede Det Ny Teater torsdag aften til premieren på "Anastasia" sagde de således:

– Vi har faktisk ikke nogen kommentarer til det, men vi kan ønske god bedring. Det er jo det, der sker, når man er oppe i alderen. Der er ikke så meget at sige til det. Hun skal nok blive god som ny, udtalte Camilla af Rosenborg til B.T.

Kendte gæster til premieren på musicalen "Anastasia"
Kendte gæster til premieren på musicalen "Anastasia". Josephine af Rosenborg samt Camilla af Rosenborg med datteren Anastasia og sønnen Ludwig.
Foto: Gregers Overvad

Læs mere om: