I habit og flot hvid kjole: Se grev Ingolf og grevinde Sussie stråle på nyt sølvbryllupsbillede
Kærligheden til hinanden lyser ud af et nyt billede af grev Ingolf og grevinde Sussie, der er taget i forbindelse med fejringen af deres sølvbryllup tirsdag.
Greveparret fejrede deres store dag med en god frokost i selskab med gode venner.
Grevinde Sussie bar en smuk, hvid kjole, og grev Ingolf var i mørkegrå habit med sølvfarvet butterfly i dagens anledning.
Mødtes på slottet
Greveparret af Rosenborg blev gift den 7. marts 1998 i en moden alder af henholdsvis 48 og 58 år på rådhuset i Egtved.
To år forinden havde de mødt hinanden på Sorgenfri Slot i forbindelse med bodelingen efter grev Ingolfs mor, arveprinsesse Caroline-Mathilde.
Blev til kærlighed
Sussie, der dengang hed Hjorhøy, hjalp som advokat til med bobehandlingen, og i det forløb havde hun et tæt samarbejde med grev Ingolf.
Forholdet udviklede sig efterhånden til kærlighed, og de fandt sammen som par.