Hertuginde Catherines forældre får adelige titler
I de sidste 1000 år har alle britiske tronarvinger haft adelige bedstefædre, og den tradition skal der ikke laves om på.
Derfor bliver hertuginde Catherine af Cambridges far, Michael Middleton, nu udnævnt til jarl af Bucklebury, skriver norsk Se og Hør på deres hjemmeside.
Catherines mor, Carole Middleton, menes at blive udnævnt til selvstændig grevinde, for det er hende, der står bag postordrefirmaet, der har givet familien millioner af pund i banken og status.
For at opretholde traditionen menes det, at de bliver adelige, inden hertuginden nedkommer med en lille ny til den engelske kongefamilie.
Kate Middleton blev til Hertuginde Catherine af Cambridge, da hun blev gift med prins William i 2011, og samtidig blev prinsen hertug af Cambridge. Når prins Harry engang gifter sig, får han også sit eget hertugdømme.