Grevinde Alexandra tager stor beslutning: Skifter navn
Grevinde Alexandra har gennem tiden haft flere forskellige titler, og nu kommer der igen en ændring i hendes navn.
Fremover vil grevinden ikke længere hedde Christina til mellemnavn – hun har nemlig skiftet det ud efter en tur til numerolog.
Det skriver SE og HØR.
Ifølge mediet er hendes nye navn Alexandra Emiliah, som også er blevet registreret i folkeregisteret.
Alexandras presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen bekræfter navneskiftet, men ønsker ikke at oplyse årsagen til det.
Den snart 60-årige grevinde foretog i 2023 også et andet skift – dengang var det dog på jobfronten.
Grevinde Alexandra stoppede den 1. juli som bestyrelsesmedlem i medicinalfirmaet Ferrings danske afdeling efter at have haft posten siden 2007.
Hun fik i stedet en anden bestyrelsespost i samme firma.