25. nov. 2023
Af Marianne Singer

Grev Michael og prinsesse Alexandra blander deres juletraditioner: Det her spiser vi juleaften

BILLED-BLADET mødte grev Michael og prinsesse Alexandra på Egeskov Slot til en snak om julen. 
BILLED-BLADET mødte grev Michael og prinsesse Alexandra på Egeskov Slot til en snak om julen.
Foto: Hanne Juul
BILLED-BLADET har været på besøg hos grev Michael og prinsesse Alexandra på Egeskov Slot til en hyggelig snak om deres jul.

Prinsesse Alexandra, 53, og grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, 58, gør sig umage med, at juletiden hjemme hos dem på Egeskov Slot på Fyn er en hyggelig oplevelse for alle, fortæller de, da BILLED-BLADET er på besøg hos dem.

Der er ikke personale henover julen, og prinsessen laver selv maden til juleaften, blandt andet gås, som altid har hørt til prinsesse Alexandras jul.

Forskellige traditioner

- Da jeg var barn fik vi julegås, risengrød og Christmas pudding (En traditionel engelsk julekage, red)., og den er der ikke mange, der kan lide. Den indeholder masser af kandiserede frugter og melasse. Vi serverer kun Christmas pudding, når min mor (prinsesse Benedikte, red.) er med. Den er ”heavy stuff”. Men min mor kan meget godt lide den, og den hører med til hendes juletraditioner. Men vi andre begynder at rykke lidt væk fra det, fordi det ligesom ikke helt er det, vi har lyst til, forklarer prinsessen.

Velsmagende menu

Prinsessen fortsætter henvendt til sin mand: - Og du kan bedst lide risalamande, derfor får vi både risengrød og risalamande. Og så har jeg tidligere også lavet andre lækkerier i stedet for gås – svensk juleskinke.

Grev Michael sammenfatter julemenuen, der nu består af julemad fra begge deres familier.

- Det er meget enkelt - vi får risengrød til forret, gås til hovedret og så risalamande til dessert.

Styr på gåsen

Den traditionsrige julegås fortæller prinsessen tilfreds, at hun efterhånden har fået godt styr på.

- Jeg er efterhånden blevet ret god til at lave den. Den skal have meget lang tid i ovnen, og så giver jeg den en ordentlig omgang varme til sidst. Det virker, og det er vigtigt, at den er sprød.

Grev Michael kan kun være enig med sin hustru:

- Der var ingen klager sidste år. Og så bliver den serveret med hvide kartofler og sukkerkartofler, sovs, rødkål og et æbler med ribsgelé. Nu, hvor børnene er blevet voksne, er gaverne ikke mere så meget i centrum som tidligere, forklarer de samstemmende:

- Nu er det god mad, og så sætter vi os ned med en god flaske rødvin og lidt portvin bagefter.

Se hele den flotte julereportage med grev Michael og prinsesse Alexandra på Egeskov Slot i det nye nummer af BILLED-BLADET.

BILLED-BLADET
BILLED-BLADET

Læs mere om: