17. sep. 2011
Af af Ulrik Ulriksen

Baronesse ­Rebecca Wedell-Wedellsborgs fest i Marokko

Det var en skøn miniferie, som fødselsdagsgæsterne fik serveret af baronesse Rebecca Wedell-Wedellsborg og hendes mand, Johan.
Det var en skøn miniferie, som fødselsdagsgæsterne fik serveret af baronesse Rebecca Wedell-Wedellsborg og hendes mand, Johan.
Foto: Lars Laursen
Baronesse ­Rebecca Wedell-Wedellsborg holdt eventyrlig 40-års fest på et marokkansk ørkenslot for alle vennerne.

Rebecca Wedell-Wedellsborg havde inviteret sine nærmeste venner med til tre dages fest i Marokko i anledning af sin 40-års fødselsdag. Også kronprinsparret fik en invitation til tre dage med eventyr og luksus i Marokko i Nordafrika. Både Frederik og Mary var dog forhindret i at komme.

Mens Frederik meldte afbud i god tid på grund af besøget i Rusland, så kom Marys afbud i sidste øjeblik. Hun var meldt til med sine sikkerhedsvagter, men valgte at blive hjemme hos børnene. Kronprinsparret kunne godt ærgre sig over, at de ikke var med, for de gik fra torsdag til søndag glip af et overflødighedshorn af gode oplevelser, skæg, ballade og festivitas på det allermest eksklusive niveau.

Tilmed gik kronprinsparret glip af samvær med mange fra den nærmeste omgangskreds samt flere andre profiler fra den danske elite. Fælles for gæsterne hos baronesse Rebecca og baron Johan Wedell-Wedellsborg i Marokko var, at alle er medlemmer af det, som man kunne kalde for Danmarks ubestridte "guldklub".

En celeber cocktail

En eksklusiv forsamling af jetsettere, millionærer, skuespillere, sangere, kunstnere, trendsættere og mediestjerner. Med i den gyldne Marokko-klub, som fejrede baronessen i tre dage på det vidunderlige hotel Ksar Char-Bagh, et ørkenslot bag tykke mure et godt stykke uden for millionbyen Marrakech, var blandt andre grevinde Alexandra og Martin Jørgensen, TV-baronessen Caroline Fleming og hendes eks-mand, Rory Fleming, Danmarks hotteste skuepiller Nikolaj Lie Kaas med sin fru Anne Langkilde, popkongen Erann Drori med fru Lizette, skuespilleren Ellen Hillingsø og eks-"Vild med dans"-værten Andrea Elisabeth Rudolph.

Og når man i denne celebre succes-cocktail blandede saftkongen Kaspar Basse fra Joe & The Juice, milliardæren Nikolaj Albinus med fru Duddi, søstrene Julie og Emilie Brandt, godsejer Jørgen Skeel og fru Malou, kronprinsessens hofdame Caroline Heering med sin mand, Peter Heering, Sarah Zobel og Alexander Kølpin, grev Ditlev og grevinde Jean Ahlefeldt-Laurvig, eks-modellen Sille Lundquist og mange, mange flere i samme kategori af topnavne, så havde man en dansk gruppe noget ud over det sædvanlige.

Alt betalt

Guldklubben ankom torsdag til Marrakech og blev indkvarteret på tre hoteller uden for byen ude i ørkenen med Atlasbjergene et par hundrede kilo­meter væk. Værterne og de vigtigste gæster boede på det ultra-luksuriøse Ksar Char-Bagh.

Det ørkenslot-agtige hotel havde baronessen og hendes baron lejet i alle tre dage. Der var altså kun dem og deres ­gæster på hotellet under hele den gyldne miniferie. De øvrige to hoteller, Dar Sakina og Jnane Tamsna, husede i luksusvillaer resten af selskabet. Alt under opholdet var på værternes regning. Lige fra pedicure, manicure og frisør til mad og drikke naturligvis. Altså et eksklusivt og særdeles luksuriøst all inclusive-ophold, som kun er de ekstremt heldige og få forundt.

Læs mere om: