26. jun. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Årgang 0-far vil være politiker

Theresia, Eirik, Rachel, David og Lars.  
Theresia, Eirik, Rachel, David og Lars.
Foto: Claus Poulsen
Rachel og resten af hendes familie er kendt fra "Årgang 0", og hendes far har i mange år drevet et apotek. Men nu vil Lars Ellebye prøve noget nyt ved siden af sit daglige arbejde.

"Årgang 0"-Rachels far har i mange år været apoteker, og nu har han fået lyst til at kaste sig ud i et nyt eventyr.

Lars Ellebye stiller nemlig op til kommunalvalget næste år, men han fortsætter samtidig sit daglige arbejde som apoteker.

Stor politisk interesse

- Nu er det officielt, at jeg stiller op til KV21 for Konservative, fortæller han.

Han har været politisk interesseret i mange år, og i 2016 fortalte han, at han stillede op til folketingsvalget for Det konservative folkeparti.

I mellemtiden fik hans kone Theresia job i Tyskland, og det var planen, at familien skulle flytte derned. Med en adresse i udlandet var det ikke længere muligt at stille op til valget.

David er også politisk aktiv

Familien nåede dog ikke at flytte syd for grænsen, før Theresia fik nyt job i Danmark, og familien bor nu på præstegården i Felsted syd for Aabenraa. Og næste år vil man efter planen kunne se Lars Ellebyes valgplakater på lygtepælene.

Også parrets søn, David, er politisk interesseret. Han er en del af Liberal Alliances ungdom.

Der er kommunalvalg den 16. november 2021.

Se flere billeder af "Årgang 0"-stjernerne i galleriet herunder.

GALLERI: Årgang 0 (Foto: ALLER MEDIA)

Læs mere om: