Åh nej! Mette Bluhme Rieck har haft ubudne gæster i sommerhuset – og det får konsekvenser
Vinteren har været hård ved ”Aftenshowet”-værten Mette Bluhme Rieck, der har fået slået skår i sine drømme for sommeren.
Hun har nemlig haft ubudne gæster i sit elskede sommerhus på Falster.
Det fortalte tv-værten, da BILLED-BLADET for nylig mødte hende på den røde løber til repremieren på musicalen ”Kinky Boots”.
– Vi har haft mus eller rotter i et forhus til vores sommerhus, fortalte Mette Bluhme Rieck, hvorefter hun kan berette, at besøget fra de ubudne gæster muligvis får konsekvenser for familiens sommerferieplaner.
– De har tygget det glampingtelt i stykker, som vi købte sidste år, og som det var meningen, at vores feriegæster skulle overnatte i. Det er et meget lille sommerhus, og vi købte glampingteltet, så vi kunne have overnattende gæster. Når man har sådan et dejligt sted, så vil man også gerne kunne dele det, men nu er der en pis-mus, der har bidt det i stykker.
Mette Bluhme Rieck understreger dog, at de har fået styr på skadedyrsproblemet i sommerhuset, men glampingteltet stod desværre ikke til at redde.
Skal familien have overnattende sommergæster i deres lille ferieoase sydpå, må de derfor lægge nye planer.
Mette Bluhme Rieck har sønnerne Viggo og Bille sammen med sin partner, Kasper Nielsen.