”Da fik jeg en tåre ud af ham”: Jonathan Balsløw Sørensens valg berørte familien

Det blev afgørende, at Jonathan Balsløw Sørensens forældre Susanne Balsløw og Rolf Sørensen besluttede sig for at flytte til Italien.

Her boede han, fra han var 14 dage gammel frem til teenagealderen.

Livet i Italien inspirerede ham til det, han vidste fra, han var ganske lille, at han skulle leve af.

- Jeg sagde til mine forældre første gang, da jeg var fire år gammel, at jeg gerne ville have min egen restaurant. Så man kan sige, jeg har altid vidst det, fortæller Jonathan Balsløw Sørensen til BILLED-BLADET.

I april gik barndomsdrømmen i opfyldelse, da han med sin partner Kaave Pour åbnede restauranten Graziano i København, hvor han serverer italienske – nærmere bestemt toscanske – retter.

Jonathan Balsløw Sørensen har lagt mange tanker i restaurantens navn. Den er nemlig opkaldt efter hans italienske bedstefar af samme navn.

- Min italienske farfar har været min mentor, inspirationskilde og grunden til, at jeg elsker mad så meget, som jeg gør i dag, fortæller han. ´

Graziano og hans hustru Anna tog nemlig Jonathan Balsløw Sørensens far Rolf Sørensen til sig, da han som teenager flyttede til Italien for at køre cykelløb professionelt.

Da den 30-årige selvlærte kok fortalte sin italienske bedstefar, han havde opkaldt sin restaurant efter ham, blev han meget berørt.

- Jeg har aldrig set Graziano græde. Han er sådan en meget stolt italiensk mand, der ikke har sine følelser udenpå tøjet. Da vi åbnede restauranten, var det første gang, jeg fik en tåre ud af ham, for dér var han sikker på sit eftermæle, fortæller han.

For Jonathan Balsløw Sørensen er restauranten hans andet hjem, men det er den faktisk også blevet for resten af familien.

Det er ofte på Graziano, familien mødes.

- De kommer her meget både min mor og far. De er ikke sammen mere, men de kommer hver for sig. Og en gang imellem er de her også samtidig, og de er stadig gode venner. Det synes, jeg er stort og dejligt, også fordi de har tre børn sammen. Det er blevet et samlingspunkt. Vi kalder det også ”hjemmet uden for hjemmet” hernede, fordi folk synes, det er hyggeligt at være her, fortæller han.