9. jul. 2024
Af Caroline Andersen

Christian Degn forsøgte at overtale kong Frederik til at spille helt særligt musiknummer

Christian Degn og kong Frederik
Christian Degn og kong Frederik
Foto: Martin Høien og Hanne Juul
Christian Degn var dj ved Musik i Lejet sidste år, hvor kong Frederik også dukkede op til festlighederne.

Der var fuld gang i dansegulvet, da Christian Degn var dj ved Musik i Lejet sidste år, hvor han optrådte under dj-navnet "Degnamite".

Men det var ikke kun glade festivalgæster, der satte pris på musikken, som fik gang i festlighederne i den nordsjællandske by.

Der var også en kongelig gæst, der var glad for Christian Degns musiksmag.

Det fortæller Christian Degn til HER&NU, hvor han fortæller, at han fik et kram af den daværende kronprins, der takkede ham for den gode musik.

Men rosen var ikke nok for Christian Degn, der straks forsøgte at sætte den daværende kronprins i arbejde.

– Jeg prøvede at overtale ham til at sætte et nummer på med 'Must be the reason why I'm king of the castle', men Frederik sagde det meget fint: "Jeg tror, det er bedre, det er dig, der trykker play på det hele end mig", fortæller Christian Degn til HER&NU, der desværre ikke kunne få indfriet sin kreative ide.

Læs mere om: