Læs også
Camilla Ottesen i kongeblå sag med høj slids fra Søren Le Schmidt
Camilla Ottesen har gennem sin lange tv-karriere stået i spidsen for programmer som ”MGP”, ”Ønskehaven” og ”Fangerne på Fortet”, og gennem de sidste mange år har man kunnet se hende i ”Boligkøb i blinde” på TV3.
Men det er slut nu.
Efter 15 år er Camilla Ottesen ikke længere tilknyttet Viaplay.
Det fortæller hun til Se og Hør.
- Jeg vil rigtig gerne tilbage og lave mere tv. Det er bestemt ikke fordi, jeg ikke vil det. Nu stoppede det her med Viaplay efter 15 rigtig gode år, så nu skal jeg se, hvad der sker, siger en fortrøstningsfuld Camilla Ottesen til ugebladet.
Ved siden af arbejdet som tv-vært er 51-årige Camilla Ottesen også med i nogle bestyrelser, og i foråret gennemførte hun en tre uger lang bestyrelsesuddannelse på CBS.