Camilla Framnes skal skilles
Det var helt tilbage i 2005, at en ung Camilla Framnes første gang dukkede op på tv. Hun medvirkede i tv-programmet ”De unge mødre”, som hun også var en del af i mange år fremover.
Mange har siden fulgt med i tv-personlighedens liv – blandt andet via hendes sociale medier.
En svær tid
Det er også her, at Camilla Framnes søndag har delt en trist besked med sine følgere.
- Ikke alt her i livet går, som man kunne have ønsket det skulle. Det har ikke været nogen hemmelighed, at jeg ikke har haft det supergodt den seneste tid. Det har der været flere forskellige årsager til, men efter et stort tillidsbrud som jeg ikke har kunnet rejse mig fra igen, danner Kevin og jeg ikke længere par. Vi er blevet skilt, skriver Camilla Framnes blandt andet i opslaget på Instagram, hvor mange følgere kommentere med kærlige ord.
Camilla Framnes og hendes nu tidligere mand Kevin blev gift i 2016 efter flere års forlovelse. Parret har sønnen Victor sammen.
Derudover har hun yderligere to sønner fra tidligere forhold, mens han også har en datter.