Brylluppet er aflyst: Saszeline er blevet single
De havde planlagt deres ønskebryllup, som bl.a. lød på en sommervielse på en mark med bare tæer, så man var i et med naturen, havde Saszeline Emanuelle Dreyer og Asger Nakskov Laursen ytret over for HER&NU.
Men nu er brylluppet aflyst, og parret har valgt at gå fra hinanden.
Det fortæller Saszeline til SE og HØR.
- Han har valgt at sætte mig fri, fortæller den tidligere ”S.O.A.P.”-sangerinde Saszeline.
Ifølge mediet er det Asger Nakskov Laursens kræftsygdom, der har gjort udfaldet.
Både Saszeline Emanuelle Dreyer og Asger Nakskov Laursen har været åbne omkring hans kræftsygdom, som han har været ramt af ad to omgange.
Til SE og HØR fortæller Saszeline, at hans kamp mod lymfekræft har været udfordrende – også som pårørende, og at han derfor har sluttet forholdet på at beskytte hende.
- Selvom det bringer sorg med sig, har jeg accepteret, at dette er den rette beslutning for os, lyder det til SE og HØR.
Saszeline, som tidligere hed Saseline Sørensen, blev sammen med søsteren Heidi kendt både i Danmark og internationalt som popduoen "S.O.A.P.". De hittede med sange som "S.O.A.P. Is in the Air" og "This Is How We Party".