Blev skilt i sommer: Barbara Topsøe-Rothenborg har fundet kærligheden igen
Tirsdag aften lå den røde løber klar til premieren på komediefilmen ”Bytte bytte baby”.
Det er Barbara Topsøe-Rothenborg, der står bag filmen.
Udover at hun kunne fejre premieren på sin nyeste film, så var smilet også stort af en anden årsag.
Den 43-årige tidligere barnestjerne havde nemlig sin nye kæreste med på den røde løber.
- Det er min nye kæreste, fortalte en nyforelsket Barbara Topsøe-Rothenborg til Se og Hør.
- Han hedder Mikkel Otte. Han er ingeniør, så han laver noget helt andet, forklarede hun videre.
Parret har kaldt sig kærester i fire måneder.
Den lykkelige nyhed kommer efter, at filminstruktøren til premieren på sin forrige film ”Kærlighed for voksne”, kunne fortælle, at hende og manden Martin Rothenborgs kærlighed var brast.
Det var i august, at hun åbnede op og fortalte, at de var i gang med at blive skilt.
Hun forklarede dengang, at det derfor også betød, at de var nødt til at sælge deres fælles hjem.
Barbara Topsøe-Rothenborg har to børn med sin eksmand.