
Blev forlovet for nyligt: Alfred Midé Erichsen afslører endnu en stor nyhed

Hvis man fulgte med i TV 2-programmet "Vores jord - kurs mod nye kyster", kunne man ikke undgå at mærke kærligheden mellem Alfred Midé Erichsen og kæresten Madeleine.
Parret, der har været sammen i seks år, var tydeligt glade for hinanden - og for nyligt blev der så taget et stort skridt i deres kærlighedsrejse.
Alfred Midé Erichsen friede således til Madeleine på toppen af en lille ø i Fiji med en smuk ring, hvilket du kan læse mere om herunder.

Og nu kan Mikkel Beha Erichsens yngste søn så dele endnu en stor, glædelig nyhed.
Her til morgen har han således afsløret på Instagram, at de har taget hul på optagelserne til den nye sæson af "Vores jord - kurs mod nye kyster".
I samme ombæring har han delt et billede og en video fra en af de mange oplevelser, de allerede har haft.

Ligesom det var tilfældet i første sæson, er det igen Mikkel Beha Erichsen, hustruen Marian, sønnen Alfred og hans nu forlovede Madeleine vi følger i anden sæson.

Her går turen til Oceanien, hvor de blandt andet skal forbi Australien, New Zealand og mange flere spændende steder.
