Læs også
Sødt minde: Dengang Anne Herdorf nægtede at kysse Dario Campeotto
Der er mange, der siger, at børnebørn er livets dessert.
Det kan Melodi Grand Prix-stjernen Anne Herdorf, der vandt med sangen "En lille melodi", skrive under på.
Anne Herdorf er i øjeblikket i gang med at forberede sig på sin nye rolle som nonne i musicalen "Sister Act", hvor hun skal optræde på Det Ny Teater.
Men udover titlen som nonne, så er der også en anden titel, som hun bærer med stolthed. Hun er nemlig blevet mormor sidste år.
– Jeg kan love dig for, at jeg er blevet mormor. Det er bare det bedste i hele verden. Det slår alt, fortalte Anne Herdorf, der nyder at bruge tid med barnebarnet Cornelius.
Anne Herdorf har to døtre med eksmanden, musiker Jens Krøyer. Det er Julie, 29, og Sofie, 25.