Andreas Odbjerg er blevet gift: Se de romantiske bryllupsbilleder
"I morgen er der også en dag"-sangeren har sagt ja til sin hustru Sabrina Ferguen i lørdags, hvor parret blev viet i romantiske omgivelser.
Det afslører Andreas Odbjerg, 35, i et opslag på Instagram, hvor han har delt to bryllupsbilleder af parret.
På billedet stråler bruden i sin elegante brudekjole, der er prydet med et bånd i taljen og et smukt slør med broderi på i håret.
Ægteparret står med et glas champagne i hånden i et naturskønt område, hvor de med garanti skåler for deres lykkelige fremtid sammen.
– 12/08/23 🤍 bedste dag i mit liv, skriver Andreas Odbjerg i opslaget.
Andreas Odbjerg friede til Sabrina Ferguen juleaften i 2021, hvor han prompte fik et "ja" fra sin kæreste. Et halvandet år senere kan parret nu kalde sig ægtefolk.
Andreas Odbjerg og Sabrina Ferguen har fundet hinanden på datingappen Tinder, og de har været kærester i fire år.
Andreas Odbjerg har allerede modtaget et væld af lykønskninger fra andre kendte, blandt andet fra Signe Lindkvist, Lis Sørensen og Shaka Loveless.